Astrup Børnehave

Bønfeltvej 2

9510 Arden

Tlf.nr.: 97 11 49 20

Vi er en kommunal børnehave, der blev oprettet 1. august 1997. Normeringen er 39 heldagspladser for børn i alderen 3 – 6 år.
Børnehaven er oprettet i en tidligere lærerbolig. Vores åbnings tid er mandag til torsdag fra kl. 6.30 til kl. 17 og fredag fra kl. 6.30 til kl. 15.45
 
De fysiske rammer har betydning for den arbejdsform, der er i Astrup Børnehave. Vi har lagt vægt på at indrette børnehavens fysiske rammer indenfor med henblik på at ligne et privat ”hjem” så meget som muligt, fordi vi tror, det giver noget ro, tryghed og en varme, som er godt for barnets udvikling. Vores legeplads er indrettet udfordrende, som kan bruges af alle aldersgrupper. Vi kalder husets arbejdsform funktionsopdelt, hvilket betyder, at hvert af de tre grupperum har en speciel funktion. Rummene er blevet til et ”værksted”, et ”legerum” og en ”dagligstue”.

Værkstedet er til klip, klister, hamre og save, da vores holdning er, at det enkelte barn skal have mulighed for at undersøge og bruge forskellige materialer, når barnet er parat og har lyst. Værkstedet kan være med til at udvikle de kreative sider hos børnene.
Legerummet har vi bevidst valgt ikke at have borde og stole i, da vi mener, at børn i 3–6 års alderen bruger størstedelen af deres tid med leg på gulvet. Derfor er det vigtigt, at der er fri gulvplads, så der bliver god mulighed for leg med bl.a. klodser, bilbane, biler, bondegård og dyr. Vi bruger desuden rummet til sanglege, motorik, musik, dans og bevægelse.
Dagligstuen er indrettet med henblik på at skabe et miljø som derhjemme. Rummet bruger vi som basisrum til de 3-årige, for at give dem nogle trygge rammer i opstarten. Den lægger op til stille leg, idet der bl.a. er mulighed for at læse og lege med små lego-klodser.
Køkken-alrummet er stedet, hvor vi modtager børnene om morgenen, spiser morgenmad, formiddagsmad og eftermiddagsmad. Her er også mulighed for at lege i dukke/køkkenkrog, lege med barbier og forskellige ”bygge-materialer” (fx Knex, Lego og Nopper), læse bøger i sofaen, spille spil og samle puslespil.

Legepladsen indeholder bl.a. et udeværksted og bålplads. Udeværkstedet arbejder vi på at få indrettet til et naturværksted, for bevidst at arbejde med natur og naturfænomener i forhold til den pædagogiske læreplan. Bålpladsen bruger vi flittigt til at lave mad og til hygge. Legepladsen indeholder desuden rutsjebane, gynger, legetårne, sandkasse mm.  

Mål og værdier

Vi lægger stor vægt på både ude- og indelivet. Vores værdier ligger i ordene som nærvær, omsorg, selvstændighed og selvværd, som vi forsøger at implementere i dagligdagen.

I hverdagen har vi faste rutiner, men forsøger ellers at se børnenes behov og tage udgangspunkt i dem, så de trives og vokser, ved at anerkende dem for den de er.

Vores arbejdsform er, at vi i samlinger, projekter, ture og i spisesituationer har børnene inddelt i aldersgrupper dvs. der er en gruppe for de 3-årige, de 4-årige og de 5-årige, da vi mener, at vi på den måde har en større chance for at støtte og udvikle den enkelte aldersgruppes udvikling og behov.

På den måde arbejder vi også hele året med at gøre de ældste børn skoleparate. Det betyder at vi har spiregruppe fra august til juli (når de starter i skole).

I forbindelse med den nye lov om et sundt frokost måltid i daginstitutionerne, har vi i november 2009 lavet en forsøgsmåned. Dette var på mange måder succes, selv om der også var negative side ved projektet. (for lidt økonomi, personaleressourcer) Men alle de positive ting gør at vi vil arbejde på at Astrup børnehave bliver anerkendt, som en børnehave der producerer et sundt og varieret frokostmåltid med friske råvarer og lavet helt fra bunden af.   

Satsningsområde 2010

Kultur er i år vores satsningsområde. Vi vil tage udgangspunkt i teater og musik.

Ansatte

Her i børnehaven er der fra februar 2010 en leder + 165 personaletimer, der er fordelt på fem pædagoger og en pædagogmedhjælper, som tager sig af børnene i hverdagen. Der udover har vi en 16 timers pedelmedhjælper og en 15 timers husassistent i flexjob. Så har vi en rengøringsassistent.

Vi lægger vægt på, at vi som personale tager hånd om hinanden, anerkender hinanden, at der er en god stemning og en lyst til at deltage aktivt i det pædagogiske arbejde. Nye ansatte modtages med åbenhed og respekt for forskellighed.   

Udviklingsmuligheder

Vi ser mulighed for at udvikle Astrup Børnehave på flere måder. Eksempelvis kunne vi udnytte udeværkstedet ved at lave en fast udegruppe, hvilket kunne give plads til ekstra børn i børnehaven. Det kunne være en vuggestue/småbørnsgruppe (en fleksibel ”buffer” for 0-3 årige).

Vi kunne oprette en gruppe for børn med særlige behov.(p.g.a. den meget specielle børnegruppe, vi har haft igennem mange år, har personalegruppen oparbejdet en bred faglig viden fra specialområdet, som kunne udnyttes). 

Vi vil gerne være forsøgsinstitution for ”projekt” sundt frokost måltid i daginstitutionerne.

Dette er lidt fra en arbejdsglad personalegruppe i Astrup børnehave.

Med venlig hilsen

                             Line, Anni, Anette, Louise, Marianne, Jens, Dorthe, Aee

                               og leder Hanne Marco Christensen

Personalet har arbejdet med, udarbejdelse af den første pædagogiske læreplan, gennem hele 2005.

Den skriftelige del kommer her. Senere vil der blive mulighed for at se den i power point dias show. (der er ved at blive lavet et program fra ungerne oneline der kan bringe denne cd på vores hjemmeside.)

Baggrunden for pædagogiske læreplaner:

Loven om pædagogiske læreplaner i dagtilbud har flere formål. For det første skal dagtilbudet arbejde systematisk med læring ud fra følgende 6 temaer:

1: Barnets alsidige personlige udvikling ( personlige kompetencer)

2: Sociale kompetencer

3: Sprog

4: Krop og bevægelse

5: Natur og naturfænomener

6: Kulturelle udtryksformer og værdier.

For det andet skal der ske en særlig indsats i forhold til børn med særlige behov, og for det tredje lægger loven også vægt på, at pædagogiske læreplaner skal give barnet en harmonisk overgang mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud. ( fra Pædagogiske læreplaner i dagtilbud – undervisningsmateriale. Sendt ud af Socialministeriet.)

Indledning:

En værdifuld del af barnets liv er legen. Det er herigennem at barnet tilegner sig viden, kunnen og færdigheder. Det er vores ansvar at skabe en institution, der kan rumme det enkelte barn og indbyder og udfordrer til leg og derigennem læring.

Som pædagoger kan vi gå ”foran” og være rollemodeller. Gå ”ved siden af” og være nærværende og opleve sammen med barnet. Eller vi kan gå ”efter” barnet i dets læring og give det plads til at udforske og blive sig selv på eget initiativ. En del af det, at skabe et lærerigt miljø er også at give omsorg og tryghed til det enkelte barn. I Astrup børnehave prioriterer vi trygheden og omsorgen, da det er medvirkende til at børnene får en god trivsel, en positiv kontakt samt en optimal udvikling. Denne optimale udvikling skal vi som pædagoger være med til at sikre via de 6 temaer, læreplanerne indeholder.

(billede af Astrup børnehave med pinde ud fra, med de 6 temaer og de specielle børn).

Barnets alsidige personlige udvikling

Mål: At barnet oplever sig selv som værende selvstændig, stærk og værdifuld.

• Vi arbejder på at støtte børnene i at udvikle et højt selvværd. Her er vores opgave at være medlevende, lyttende og følge barnets initiativer og anerkende dem og deres indsats. Et godt selvværd er vigtigt for at kunne mærke og kende sine følelser og grænser for sig selv og andre. Samt at kunne takle med- og modgang.
• Vi støtter børnene i at blive selvhjulpne. Det gør vi ved at guide dem i selv at tage tøj på, toiletbesøg, pudse næse, holde styr på egne ting, samt i at udtænke løsninger på hverdagsproblemer.
• Vi støtter dem i selvstændighed fordi at børn på et tidspunkt vil opleve at de har succes, selvtillid og selvværd nok til at kunne være sig selv og løsrive sig fra de voksne. For at børnene kan udvikle selvstændighed, Er det vigtigt at vi som voksne lader børnene selv forsøge at pakke deres taske, løse konflikter og lege uden voksne tilstedeværelse.

• En vigtig del af barnets personlige udvikling er forståelsen af ”hvem er jeg”. Derfor arbejder vi med barnets bog, der indeholder beskrivelser fra barnets liv. Bogen giver barnet tryghed og er med til at bygge bro mellem hjem, dagpleje, børnehave og skole, så barnet oplever en helhed i sin tilværelse.

Mål: At børnene skal lære at indgå i relationer og lære at begå sig i et socialt fællesskab.

• Empati er en forudsætning for at kunne indgå i sociale relationer. Det er nødvendigt for  at kunne aflæse og forstå andres kropssprog.                                                                                                                                       For at støtte barnets evne til at udvikle empati, bruger vi bl.a. ”Trin for Trin”, et billedprogram, som både sprogligt og visuelt viser børnene de forskellige problemstillinger, de møder i dagligdagen.

I konfliktsituationer støtter vi børnene gennem dialog, f.eks: sige ”prøv at se på ham”, spørge; ”hvordan tror du, han har det?” Hvis vi oplever, at et barn ofte kommer i konflikt, er det vores opgave at hjælpe med at finde andre og mere hensigtsmæssige handlemuligheder.

• Vi vil arbejde med at styrke børnene i hvordan man indgår i en dialog, hvordan man er lydhør over for den anden part og hvordan man aflæser andres kropsprog. Det gør vi bla. ved; selv som pædagoger at være nærværende, at lære børnene til både at lytte og være opmærksom,  at bremse børnene i at afbryde andre, og støtte dem der er i dialogen i at få lov til at gøre den færdig.

• Vi arbejder på at styrke venskaber og gør en ekstra indsats for de børn, der har svært ved selv at skabe disse relationer. Vi er opmærksomme på den styrke, det kan være at have en god ven i børnehaven. Det er vigtigt for barnet at opleve den anerkendelse, det er at en være en del af et fællesskab. Den sociale kompetence udvikles netop i fællesskabet, hvor man leger, organiserer og løser opgaver sammen.

• For at kunne indgå i et socialt fællesskab kræves samarbejde, denne kompetence udvikles gennem legen. Når børn skal samarbejde, må de lære at gå på kompromis, og argumentere for deres ideer. Derfor synes vi det er vigtigt, at børnene får lov til at lege og eksperimentere, uden ”voksenindblanding”.

Mål: At barnet får en glæde ved fysisk udfoldelse gennem leg og bevægelse, derved styrkes barnets motorik og kropsforståelse.

• Vi styrker børnenes motorik på flere måder:

- Vi har indrettet legepladsen så der er forskellige motoriske udfordringer/lege for børnene        (Tarzanbane, cykelbane, gynger, græshøjen, tårn mm). Ved disse aktiviteter/lege afprøver børnene forskellige bevægelsesmønstre (hoppe, kravle, krybe, gå, cykle, balance o.s.v.).

- Vi bruger byens sportsplads til aktiviteter der kræver meget plads bl.a. bevægelseslege og boldspil. Her kan børnene løbe over længere strækninger og afprøve deres udholdenhed i andre rammer.

- På vores mandagsture, tager vi ofte ud i nærmiljøet, her bliver børnenes motorik udfordret på en mere uforudsigelig måde (Børnehavens sikkerhedsregler gælder ikke her). Fx påvirkes og styrkes vestibulærsansen ved færdsel på ujævnt og utilregneligt terræn (skovbund, stubmark, skrænter mm).

- Vi stimulerer barnets finmotorik ved at lade dem klippe/klistre, tegne, male, bygge med klodser, ved af –og påklædning og ved spisning.

Gennem bevægelse udvikles og styrkes børnenes muskler, koordinationsevne,       koncentration, indlæring, sproglig udvikling, rumopfattelse og velvære.

• Vi styrker barnets kropsforståelse gennem projekter, fx om sanserne, benævnelse af kropsdele og hvad er der inde i kroppen. På den måde får barnet en forståelse for egen krop,  ”hvad sanser jeg”  og får begreber og ord på, så de bedre kan formulere sig.

• Da børnene bevæger sig og bruger megen energi, er det vigtigt, at de får energien fra en god og sund kost. Børnehaven er i gang med at udarbejde en kostpolitik, som skal udmunde i en vejledende folder til alle forældre og børn.

Mål: At barnets sproglige udvikling og forståelse styrkes således at barnet kan udtrykke sig på

           forskellige måder. (Sproglig opmærksomhed er indsatsområde 2005.)

• I vores hverdag er vi meget bevidste om at sætte ord på handlinger og verden omkring os. Vi hjælper børnene til at få udvidet deres ordforråd og dermed bliver de bedre til at udtrykke sig verbalt.
• Vi giver børnene tid til at formulere sig i samtalen, da de selv skal have mulighed for at konstruere sætninger. Det gør vi for at give børnene mulighed for at udtrykke sig individuelt.
• Vi arbejder dagligt med sprogstimulation via sange, højtlæsning, spil, rim og remser. Med disse aktiviteter kan børnene lære og samtidig lege med nye ord og begreber.
• Vi holder samling hvor der er fokus på sproget. Det gør vi for at børnene lærer at tale tydeligt og kunne turde udtrykke sig i en større gruppe, formulere sætninger og lytte til andre.
• Mundmotoriske øvelser er et redskab vi bruger til sprogstimulering. Eksempler på sådanne øvelser er at blæse sæbebobler, fløjte på fløjter, spise lakridssnørebånd. Det kan træne barnet i at få en bedre udtale af bestemte ”ordlyde”.  
• Vi støtter børnene i deres interesse og nysgerrighed for tal og bogstaver, med henblik på at støtte og udvikle deres interesse for skriftsproget. Dette gør vi bl.a. ved at børnene øver sig i at genkende navne eks. på barnets bog, navnekort og bordplan.

Mål: Børnene skal opleve naturen, og få kendskab til og respekt for den. Vi vil videregive vores  glæde ved at færdes i naturen. Naturglæden er en del af fundamentet for miljøbevidsthed.

• Vi tager på tur en gang om ugen i nærmiljøet (Kølhøjhus, Smeds skov, Flemmings skov, anlægget, legepladsen, sportspladsen, Arden Naturpark). Det gør vi for at give børnene en viden om hvor de bor og hvad området kan tilbyde.
• Vi følger naturens gang på flere måder – vi finder ting i naturen (efterårsblade, sommerblomster osv.) – vi sætter frø til spiring og følger deres vækst. På den måde visualiseres årets gang og planternes cyklus for børnene.
• Vi oplever og taler om vejrfænomener (Hvorfor kommer der en regnbue? Hvad er tordenvejr?), for at børnene kan få en forståelse for naturens kræfter.
• Vi har indrettet legepladsen, så børnene kan boltre sig i de fire elementer: jord (mulighed for at grave), luft (vind på bakken, vind i tårnet, vindstille i ”skoven”), ild (bål) og vand (vandbane, vandpytter, vandblomst/vandspreder). Igennem de fire elementer får børnene en fornemmelse af, hvilke ressourcer naturen indeholder.
• Vi ser på dyr og planter sammen med børnene og hjælper dem med at artsbestemme det, vi finder – bl.a. ved hjælp fra bøger, egen viden og Internettet. Vi fanger det, som børnene har en umiddelbar interesse for, så de gennem deres egen nygerrighed opnår viden om flora og fauna.
• Vi lærer børnene at færdes i naturen på en hensigtsmæssig måde (ikke smide affald, ikke knække grene af, være god mod dyrene). Da vi ønsker de skal passe på miljøet og ”bruge” naturen på en bæredygtig måde.
• Vi indsamler spiseligt materiale fra naturen og indtager det rå eller tilbereder det over bål. På den måde får børnene en fornemmelse af, hvor maden kommer fra, og hvordan den fremstilles.

Mål:  Børnene skal lære om dansk kultur, danske traditioner og om forskellige udtryksformer.

• Vi har i løbet af året mange nye og gamle traditioner, vi fastholder. Traditionerne bibeholder

vi, da det er en del af vores danske kulturarv (fastelavn, påske, høst, jul og fødselsdage). Derudover har vi i børnehaven vores egne traditioner i løbet af året (stjerneskud, karneval, de ældste børn tager på sejltur med ”Svanen”, sommerfest og efterårstur med dagplejen). Traditionerne giver børnene en ”genkendelsesglæde” og mulighed for at arbejde med det samme emne flere gange, men på forskellige niveauer (efter alder).

• Vi har maddage, hvor børnene inddrages i forberedelsen og tilberedningen af maden, imens taler vi om, hvor maden kommer fra, og de glædes over at spise mad, de selv har tilberedt.
• Vi lærer børnene om dansk bordskik (eks. Ikke pille maden i stykker, vil du give mig mælken, ikke bøvse ved bordet, hyggesnakke, o.s.v.).  Så børnene oplever en god og hyggelig stemning, når de spiser, og hvordan de sociale normer er i spisesituationer.
• Vi spiser har madtraditioner (Pebernødder/julefrokost til jul, fastelavnsboller, marmelade ved høsttid, luciabrød), da det er en dansk madkultur og tradition. Vi mener det er vigtigt at fastholde nogle traditioner, som er værdifulde, fordi det er en del af den danske kulturarv.
• Vi vil præsentere børnene for sange, sanglege og lege. Det er en traditionen gennem generationer, som vi vil videregive, for at børnene derigennem lærer en del af vores kulturelle baggrund at kende.
• Vi vil læse og fortælle sammen med børnene. Bøger står fremme, så de altid kan sætte sig og ”læse” dem. Derigennem kan børnene få interesse og viden om kultur, kulturhistorie og traditioner.
• Vi giver børnene mulighed for at eksperimentere og skabe. Vores børnehave er indrettet således at børnene har mulighed for at tage legetøj,  materialer m.v. Ved selv at skabe og eksperimentere udtrykker barnet følelser og tanker, ideer og fantasier om, hvordan verden er skruet sammen.
  
• Vi tager ud til relevante kulturelle begivenheder (teater, museumsbesøg osv.), for at inspirere og udvide børnenes kulturelle viden, og for at de selv får lyst til at være skabende.
  

Børn er ikke ens – der er børn der har brug for en særlig pædagogisk indsats for at kunne udvikle sig. Er vi i tvivl om et barn trives og udvikler sig optimalt, bruger vi som udgangspunkt personalegruppens viden og de ressourcer vi hver især besidder.

Vi benytter os af forskellige pædagogiske materialer f.eks. TRADS, Kuno - Beller, SPU. Hvis vores kompetencer ikke er tilstrækkelig benytter vi os af eksterne samarbejdspartnere. F.eks. fysioterapeut, ergoterapeut, talepædagog, psykolog.

Vi bestræber os på at kunne rumme alle børn, men vi erkender at vi indenfor børnehavens rammer og normeringer ikke altid er i stand til at give disse børn det de har behov for.

I disse situationer samarbejde vi med andre faggrupper, så barnet bliver placeret hensigtsmæssig.

Dokumentation/ evaluering.

Vi vil dokumenterer barnets trivsel og udvikling i gennem børnehavetiden. Dette vil vi gøre for at sikre at barnet udvikler sig optimalt og  vi som pædagoger arbejder med at optimere vores faglighed og pædagogik løbende. Det er  vigtigt for os at vi gennem barnets tid i børnehaven kommer  omkring de 6 temaer, som vi har beskrevet vi vores pædagogiske læreplan, da vi herved mener at sikre at barnet får de optimale forudsætninger for udvikling.

Vi har valgt disse dokumentations/evalueringsformer:

1.      Barnets bog: Hvor i vi løbende og i samarbejde med dagplejen og forældrene vil beskrive Hvem er jeg, og hvor kommer jeg fra, hvad er jeg god til og hvad barnet har været med til i gennem børnehavetiden. (projekter, ture med mere.)

2.      Dagsrapporter: Der er ophængt til orientering til forældrene om hvad der er foregået i barnets gruppe.

3.      Billeddokumentation: Fra dagligdagen, ture og projekter, tager vi billeder og hænger op, som inspiration til samtale mellem børn og forældre.

4.      Til hver af de 6 temaer  har vi udarbejdet et skema til brug i det pædagogiske arbejde. Her skal vi beskrive eks. et projekt, en tur eller aktivitet, med hvad, hvorfor og hvordan. Skemaet bruger vi efterfølgende til evaluering af det på forhånd opstillet mål.

5.      Ca. hver 3 måned mødes personalegruppen for at samle op på om der er sket en udvikling med det enkelte barn og børnegrupperne. Samtidig giver det mulighed for at sikre den pædagogiske udvikling i Astrup børnehave.

6.      Årligt revideres/evalueres den pædagogiske læreplan for Astrup børnehave, hvorefter den sendes til godkendelse ved de politisk ansvarshavende.

Denne pædagogiske læreplan er udarbejdet af det pædagogiske personale i Astrup børnehave. Vi mener, at vi ved at bruge den som et pædagogisk redskab kan opfylde servicelovens paragraf 8A. Desuden mener vi, at vi som børnehave er en vigtig del af barnets liv, et supplement til hjemmet og et solidt fundament til skolestarten.

Citat:

Giv børnene ret til at lege og lære,

At drømme og forme, leve og være,

Kun der, hvor børn kan føle sig trygge

Gror det, de gamle kaldte for lykke.

Indholdsfortegnelse

Forord

·        Pædagogiske arbejde

• Forældresamarbejde
  
• Personalesamarbejde
  

·        Økonomi/ budget

Præsentation af Astrup Børnehave

Modtagelse af nye børn

Personalet

Stilling          Navn                                 

Souschef: Konstitueret Line Dalsgaard Jensen ( 5 time til administration pr. uge)Er på barsel

Pædagog: Anette Gjesing Olesen 28 timer
( TR 1 time pr. måned)(musik og sang tovholder)
(personale rep. i bestyrelsen)
Pædagog: Louise Støy 30 timer

Pædagog: Jonna Jørgensen 28 timer
(AMR 2 time pr mdr( ( Personale rep. i bestyrelsen)

Pædagog: Louise Støy 30 timer (er på barsel)

Pædagogmedhjælper: Marianne Melby p.t. 25 timer

Køkkenhjælp: Dorthe Christensen 15 timer (flexjob)
Pedel: Jens Svenstrup 15 timer (Flexjob)
Rengøring:AAA 12,5 timer
 
 
 
 
 



 
Forældrebestyrelsen

 
Bestyrelsen holder møde ca. 4 gange om året.
2 bestyrelsesmedlemmer er repræsenteret i fællesbestyrelsen for alle 6 børnehaver + dagplejen.
 
Formand:                      Nanna
Næstformand:               Tina           
Medlem:                        Michael                
Medlem:                        Lena
Medlem:                        Lotte  
                      
1. suppleant:                Pia              
2. suppleant:                Christina                 
3. suppleant:                Jesper  
4. suppleant:                Lene   

Åbningstider

Mandag – torsdag:                                                  6.30 – 17.00

Fredag efter Kr. Himmelfartsdag

Dagsrytme

Kl. 6.30 – 7. 30                      Vi siger godmorgen i alrummet. Der vil være to medarbejdere ved

Astrup Børnehaves pædagogiske mål og værdier

Vi er opmærksomme på og prioriterer barnets behov for omsorg. Omsorg er et vigtigt behov, barnet har. Omsorgen er med til at skabe tryghed for både børn og forældre i hverdagen.

Vi vil være opmærksomme på, om barnet generelt har en god trivsel og får en positiv kontakt. Dette kræver, at vi er nærværende i vores samspil med barnet. Eks. Give knus, lade barnet komme op på skødet, tumle og pjatte med dem. Vise interesse for barnet ved f.eks. at spørge ind til dets oplevelser.

Vi vil tage vare på barnet. F.eks. ved at hjælpe barnet ved toiletbesøg – guide og hjælpe ved af – og påklædning – eller pudse næse.

Vi trøster barnet, hvis det har brug for det.

Vi arbejder på at lære barnet at tage selvstændige initiativer og valg og ikke altid at være afhængig af andre. Når barnet får en positiv oplevelse ved at handle individuelt, styrkes det i troen på sig selv, og får glæden/ stoltheden ved at kunne noget selv. Denne selvstændighed skal og må på ingen måde afløse omsorgen fra de voksne. Vi skal være opmærksomme på ikke at overse de børn, som gør de fleste ting af sig selv.

Vi vil arbejde på at lære barnet selvstændighed ved at støtte barnet i troen på, at hun/ han godt kan, og lade barnet handle. F. eks. ved at føre barnets hånd til at få startet på selv at skrælle sit æble og herefter verbalt støtte barnet til at klare resten. Et andet eksempel på dette arbejde kunne være, at barnet har en ide om gerne at ville lave et akvarium af en lille papkasse. Den voksne vil her lytte til ideen og støtte barnet til at udføre ideen i handling ved evt. at hjælpe med at finde materialer til fisk, planter osv. Vi afstemmer krav til barnet ud fra barnets modenhed. F. eks. oprydning efter dets egen leg, selv sætte skoene op på hylden i gangen – krav om deltagelse i fællesskabet.

Vi vil arbejde på, at børnene udvikler et højt selvværd. Ved selvværd mener vi, at barnet føler en værdi i sig selv og ikke kun i dets handlinger. Altså at barnet har en indre tro på, at ”jeg er ok”. Et godt selvværd er vigtigt for at kunne mærke og kende sine følelser og grænser for sig selv og for andre.

Vi vil styrke dette ved at lytte til barnet, være nærværende i samspillet voksen – barn og være støttende i konfliktsituationer børnene imellem. Dette gøres ved at hjælpe barnet med at sætte ord på dets følelser. F. eks. når barnet siger fra over for et andet barn, og den voksne siger til barnet, at det var rigtigt, at du sagde fra.

Vi styrker barnets selvværd ved at acceptere børnenes forskellighed og at de har forskellige måder at udtrykke sig på. Som voksne skal vi kunne rumme børns følelser. Også de negative såsom vrede, aggression, sorg osv.

F. eks. To børn er i konflikt, hvor den ene i vrede eller afmagt har slået. Pædagogen dømmer ikke barnet, men bekræfter barnets selvværd ved at sige: ”Det, du gjorde, var dumt (handlingen), men derfor er du ikke dum”. 

Vi er bevidste om, at det er vigtigt at være nærværende. Og at de små øjeblikke er lige så betydningsfulde som lange forløb.

Vi mener, at vi er nærværende, når vi lytter og har den fulde koncentration på barnet, når vi taler til det, når det taler/ fortæller eller kommer og viser den voksne noget. Det kan være, når barnet lige har brug for en voksen.

F.eks. at vi ser barnet i øjnene, når vi taler med ham/ hende eller omvendt, og på denne måde lader barnet vide, at vi er nærværende i samtalen og samværet.

Indsatsområde

Som nyt indsatsområde fra 2004 til udgangen af 2005 arbejder vi bevidst med sprog og motorik. Vi starter med små grupper. Det kan være aldersopdelt eller på tværs af aldersgrupperne.

Vi vil arbejde med sprog, motorik, sang og bevægelse gennem daglig leg.

Samarbejde

I dagligdagen synger og spiller vi. Som supplement til vores daglige sang og musik da vi ikke længere kan finde penge til musikundervisning, har Anette (pædagog) ansvaret for at der hver 14 dag er musikundervisning en ½ time for hver gruppe.

Astrup Børnehave har samarbejde med dagplejen i Astrup. Dag er dagplejerne blevet frataget deres afspassering for de 4 timers fælles personalemød vi har haft om året, dette betyder fra 2008 er der ingen fællesmøder. Dagplejen kommer stadigvæk i børnehaven.

Løbende gennem hele skoleåret kommer børnehaveklasselærer Kirsten Mortensen i børnehaven. Børnehavebørn, der skal starte i skole den kommende sommer, besøger børnehaveklassen en gang hver 14. dag fra sidst på vinteren og til skolens sommerferie begynder. Desuden har ”pensionistgruppen” mulighed for at benytte klasseværelset, når børnehaveklassen f.eks. er til svømning. Dette er med til at gøre børnene trygge ved de nye omgivelser og de nye voksne, som møder dem, når de starter i skole.

Personalesamarbejde

Alle ansatte skal:

·        Være aktive i ugentlige gruppemøder, hvor aktiviteter og de daglige gøremål

·        Deltage aktivt i andre aktiviteter i forbindelse med børnehaven. (Forældremøder,

      arbejdsdage, ture m.m.) lederen vurderer fra arrangement til arrangement hvor

For at danne rammen om en god børnehave er vi opmærksomme på, hvor vigtigt det er at have et godt personalesamarbejde. I vores daglige samarbejde vægter vi åbenhed, ærlighed, nærvær og tryghed højest. Vi er gode til at motivere hinanden til små personlige succeser og kan i fællesskab glædes derved. Vi fastholder hinanden i fælles ansvar. Vi giver hinanden plads til at være forskellige, men er enige om den fælles overordnede målsætning. Vi giver hinanden lov og rum til at være spontane og praktiserer denne spontanitet åbenlyst og udadtil.

Tryghed udmønter sig i, at vi er gode til at give både positiv og negativ kritik således, at det af den enkelte opfattes og bruges konstruktivt

En gang om året afholdes der medarbejdersamtaler.

Vi forpligter os til:

·        At få defineret kravet til den enkelte. Med det mål at vi vil sikre, at alle har kendskab

      til deres arbejdssituation.

·        At arbejde med læreplaner